S Y M I H U S

 

Vejret på SYMI lige nu - klik her!  


Billedgalleri

Links

For ejere

Kontakt



 


 


Vores hus
er ligger i Horio på den søndre side af havnen knapt 400 trappetrin oppe over vandet og med udsigt over havnen og indsejlingen til Yailos.

Huset er typisk for Symis storhedstid og er opført omkring 1880 i den for øen så dominerende nyklassiske stil. Det fortælles, at huset er opført til bolig for en kaptajns datter, og udgør den vestligste del af et planlagt dobbelthus. På grunden mod øst kan der iagttages rester af det påbegyndte nabohus og vores hus står med sin upudsede østgavl og vidner om det aldrig færdiggjorte byggeri.

Indvendigt er overetagens rum rigt dekorerede med originale bemalinger på lofter, vægge og gulve.

I husets underetage(ca.37m2 ) ligger mod vest husets oprindelige køkken, med muret ildsted og naturstensvask i vinduesnichen mod gaden. Indbygget i klippevæggen mod syd, er husets vandcisterne, og den gamle taphane sidder endnu bevaret i forgangen. Fra underetagen fører en smal trætrappe op til overetagen og undervejs passeres indgangen til cisterneloftet.

Overetagen (ca. 76 m2) er indrettet med en nordvendt tofagsstue  med udgang til altanen. Herudover rummer overetagen to værelser og et trapperum med hems.

Fra overetagen er der udgang til gårdhaven som ligger i samme niveau. Gårdhaven der er omkranset af høje mure, er opdelt i to afsnit adskilt af murede plantekummer. Gårdrummet langs med huset har et smukt mosaikbelagt gulv, udført af små runde hvide og sorte sten.

I det øvre gårdhave, hvor der står et appelsintræ, er et nyt udekøkken indretter i østenden, og det gamle køkkenildsted er bevaret i østmuren. I gårdrummets sydvesthjørne er der opført et nyt badehus på resterne af en tidligere toiletbygning. Fra gårdhaven er der direkte udgang til den offentlige trappegade.
                                                                                                                 peter carstens/310701.